Links

fredag den 3. august 2012

Diamantbryllup


Den 6 juli, var hele familien inviteret til Diamantbryllup (65 år) hos min farmor og farfar, tænk sig.... 65 år. Min farfar nærmer sig med hastige skridt de 90 år, faktisk er der kun et par mdr til, og han er frisk som en havørn. Eller, han hører ikke så godt, og løber ikke længere så stærkt. Men han er ude og fiske minimum 2 gange om ugen, arbejder på et værksted hvor de reparerer veterantog og spille petang hver torsdag. Min farmor har det så ikke helt så godt, men de holder sig dog godt, alderen taget i betragtning. Nå, men vi var inviteret, og det helt over til Djursland, når man bor i København, så er der lidt langt. Og Tullepigen mente der var alt for langt! Nøj hun var ked af at sidde fastspændt i bilen så længe, desværre passede færge tiderne slet ikke, så vi kørte hele vejen, og trods adskillige pit stop, så var det stadig hårdt. Men fin var hun! Havde syet en kjole, efter at have fået inspiration hos . Fandt mønsteret på Ebay, og stoffet lå i min mors stof lager. Lommerne.... De f.....andens lommer! Nøj de drillede! Og helt kønne blev de ikke, men nu ved jeg da hvordan jeg IKKE skal gøre næste gang.
Kjolen bagfra, jeg lod være med at sætte bindebånd på, da det kom til at se meget voldsomt ud, når nu kjolen var så farverig, til gengæld er der et skørt under, i samme farve som kantbåndet.
Her er kjolen så ude på sin jomfru tur. Der blev danset igennem sammen med far, og hun fik mange af de obligatoriske "nurh hvor er hun sød", når man er sammen med den ældre del af familien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar