Links

mandag den 16. april 2012

Eksamens oversprings handlinger

Ja... Jeg burde egentlig læse til human fysiologi eksamen, men vi havde lige noget peanutbutter i køleskabet der skulle bruges inden det blev for gammelt. Og det blev til de her kugler, de er SÅ lækre!





2 spsk peanutbutter (ca 25g)
6 spsk smør (ca 80g)
1½ dl sukker (jeg puttede dog kun 50g i)
3 dl havregryn
1 spsk mælk

Det hele æltes sammen i en skål, rulles til små kugler, mundrette størrelser, rulles i krymmel og så i køleskabet.
Nemt og lækkert!!

søndag den 15. april 2012

Botanisk have

Når man nu tager sådan et fancy valgfag som planters økofysiologi, så er det jo rart at man kommer lidt udenfor. Og dette fag indebar en tur i den lukkede afdeling af botanisk have i KBH. Deres kaktus og orkide afdeling var overvældende. hvor var det dog fantastisk at se alle de flotte farver og former.

Jeg skal klart holde øje med når de har arrangementer med åbne drivhuse, det vil jeg ikke gå glip af.






Barnevognskæde

Så fik jeg lavet en barnevognskæde til Tullepigens barnevogn.
En fra min mødregruppe havde en fin en med svampe, som er blevet brugt som inspiration. Og så er det godt at have en masse små stykker stof og bånd liggende man lige kan bruge.













Hun elsker den, men vil helst have svampene af og sidde med dem i hånden. Og når man nu er ved at få tænder, så er de rigtig gode at bide i.

søndag den 11. marts 2012

Uhhh, de måtte gerne flytte herhjem

Nu er der endnu en give away, som meget gerne måtte flytte herhjem

http://www.xoeinding.dk/2012/03/xo-ein-ding-give-away.html

torsdag den 1. marts 2012

Yay :D

2 faste læsere :D Hejsa.

Nu blev jeg helt i godt humør. Selvom der nok kommer til at gå længe, så laver jeg en give away når der er 10 faste

(bliver nok nødt til at blive bedre til at få lavet indlæg så)

Idag foregår natten på sofaen, farmand har Tullepigen inde på soveværelset. Så nu skal jeg bare ligge med min dyne, katten, min bærbare, levende lys kæresten og Tullepigen lige tændte inden de gik i seng, og min cider og hygge mig, indtil jeg nok også snart skal sove.
vi var til babysvømning for 2 gang idag. Tullepigen HADER!! Og jeg mener virkelig hader, at være i badekar, hun skriger, hyperventilerer, spænder op som en flitsbue så snart hun ser karet. Men svømmehal... Hun er helt ekstatisk, sprøjter, hovedet under vand, ben og arme spjætter og hun griner hele tiden. Man skulle tro en stor svømmehal med megen larm (ja vi går i DGI byen i KBH, der er ret mange mennesker) var mere utryg end hendes eget lille badekar hjemme på køkkengulvet, men nææ...

søndag den 26. februar 2012

Lidt pynt på væggene

Vi købte i september 2010 en lejlighed, der havde stået tom i næsten 1 år. Vi havde min far (som er selvlært håndværker, ja sådan noget bliver man når man har et hus fra 1920´erne), med ude og se på den, og han sagde "det er bare lige at slibe gulvene af, hive tapetet ned, nyt op og så male"....

Nu, 1½ år efter, sidder vi stadig i en lejlighed der ikke er færdig, for det var ikke bare lige. Al el viste sig at være ulovlig, så det skulle skiftes, den ene væg var stort set ved at falde sammen, så var der utætte rør og rådne gulvbrædder i køkkenet, og ca 17 lag tapet på væggene. Og så valgte vi da også lige at sætte nyt køkken i, vi skulle jo nødig rende og kede os...

Og oven i vi har rendt og leget håndværkere, ja så kom Tullepigen jo.

MEN!! Nu er vi næsten færdige, det er kun skønheds ting der mangler, såsom lister, stænkplade, bruseforhæng osv. Og så skal der da pynt på væggene. Og når man nu er på SU, og ikke lige har lyst til at leve af havregryn eller pasta med ketchup, ja så laver man dem da selv.

Et smut i panduro hobby efter 3 farver blå, 3 farver grøn, 3 farver rød og 3 farver gul A4 karton og 4 hvide A5, og så lige i IKEA efter 4 rammer.
Så var det bare igang med saks og skalpel. Men se hvad der kom ud af det, er selv ganske tilfreds (dog vil jeg have nogle andre gule farver, men det kommer...)






Det er nogen af de famøse lister der står ind over det gule, de mangler lige at blive malet og så sat op inde i stuen.

Sækkestol

Jeg begav mig, mens jeg stadig var gravid, ud i et projekt. Der til at starte med lød som et "man gør bare lige", det skulle dog vise sig at det langt fra var bare lige.
Jeg ville sy en sækkestol, formet som en stjerne til Tullepigen. Og den skulle være sådan at man kunne tage det yderste af og vaske, hvis nu...

Det tog sådan cirka 7 lange og 7 korte, og så lige 7 lange igen at få den færdig. Og nøj hvor jeg råbte af den mange gange, specielt tittekanten og lynlåsen var jeg ved at smide langt ud af vinduet...

Men ja, færdig blev den, lyseblå på oversiden lyserød tittekant, rød på undersiden og råhvid med fler-farvede elefanter på siden.











Og tror i så ikke at ungen nægter at ligge i den. Men mon ikke hun vil synes den er rar når hun bliver lidt ældre, håber jeg godt nok, ellers kommer jeg nok til at bande lidt mere